Audrey van der Meers laboratorium ved NTNU måler hjernen, mens hånden skriver. I højdensitets-EEG-studier giver håndskrift bredere og mere distribueret aktivering og konnektivitet end tastning — også i regioner, der forbindes med hukommelsesdannelse og sensomotorisk integration.
Tag det for præcis det, det er: et neuralt korrelat. EEG viser, hvad hjernen gør under aktiviteten; det måler ikke, hvor meget en studerende lærer. Det spørgsmål besvares et andet sted, og beskedent: Flanigans metaanalyse fra 2024 på 24 studier sætter håndens fordel til g = 0,248. Lille, men pålidelig — og større hos dem, der repeterer deres noter.
Det er den skelnen, Flueras engine blev skrevet fra bunden for. Stregen skal være der, når hånden bevæger sig, og noterne skal overleve intakte frem til repetitionen — dér viser den målte fordel sig. Et canvas, der mister streger, sænker farten under tryk eller fladmaser hældningsdata, fejler på begge. Engineering-indsatsen på latens og troværdighed er ikke finpudsning — den er produktet.