Metaanalysen er ærlig om effektstørrelsen, og netop derfor er den værd at citere. Tastaturet vinder klart på mængde: tastede noter rummer langt flere ord. Hånden vinder på det, noter er til for — resultatet: Hedges’ g = 0,248 (p < 0,001).
Den erstatter også en kilde, vi lænede os op ad. I ti år var referencen Mueller og Oppenheimer (2014), som rapporterede en langt større effekt og siden ikke overlevede to replikationer — Morehead, Dunlosky og Rawson i 2019 og Urry m.fl. i 2021. De replikationer modbeviste ikke fundet: en så lille effekt er usynlig for et enkelt studie med 142 personer. Men en påstand er kun så stærk som det belæg, læseren finder, når hun tjekker efter.
Én moderator betyder mere for os end overskriften. Forsinkelse af testen ændrede intet. Faktuelle eller begrebslige spørgsmål heller ikke. Men muligheden for at repetere noterne før prøven gjorde håndskriftens fordel større. Værdien af at skrive i hånden bruges ikke op, mens man skriver — den indløses senere, når man vender tilbage.